AT VÆRE ANBRAGT
Alle børn i Danmark har ret til et godt liv - det gælder også for børn, der ikke bor hos deres mor og far. Anbragte børn har samme rettigheder som alle andre, og de har ret til til at blive behandlet lige så godt som alle andre børn i Danmark.
Der er mange forskellige grunde til at børn bliver anbragt ude for hjemmet. Men grundlæggende skyldes anbringelserne, at børnene bliver udsat for omsorgssvigt dvs. manglende opmærksomhed på barnets basale behov. Dette kan igen skyldes, at forældre har taget stoffer eller drukket, og dermed ikke har kunne tage vare på barnet. En anden grund kan være kriminalitet, skoleproblemer eller generel mistrivsel, hvor forældrene ikke kan tage ansvar for barnets problemer. I nogle tilfælde skyldes anbringelsen fysisk eller psykisk mishandling eller forældrenes psykiske sygdomme.
En anbringelse uden for hjemmet vil sige, at et barn i en kortere eller længere periode bor på en institution eller hos en plejefamilie i stedet for hos sine forældre. Juridisk set er der tale om en anbringelse uden for hjemmet, når kommunen har været involveret i beslutningen om, at barnet skal væk fra hjemmet. De fleste anbringelser uden for hjemmet foregår med forældrenes samtykke og kaldes derfor frivillige anbringelser.
En tvangsfjernelse vil sige, at kommunen fjerner et barn fra dets hjem mod forældrenes vilje. I Lov om social service kaldes det 'anbringelse uden samtykke’. Som oftest er målet med tvangsfjernelsen, at barnet skal væk fra hjemmet i en periode for at undgå at lide overlast, men at det siden skal kunne vende tilbage til sine forældre. Dette sker dog ikke altid.
Der er mange forskellige grunde til at børn bliver anbragt ude for hjemmet. Men grundlæggende skyldes anbringelserne, at børnene bliver udsat for omsorgssvigt dvs. manglende opmærksomhed på barnets basale behov. Dette kan igen skyldes, at forældre har taget stoffer eller drukket, og dermed ikke har kunne tage vare på barnet. En anden grund kan være kriminalitet, skoleproblemer eller generel mistrivsel, hvor forældrene ikke kan tage ansvar for barnets problemer. I nogle tilfælde skyldes anbringelsen fysisk eller psykisk mishandling eller forældrenes psykiske sygdomme.
En anbringelse uden for hjemmet vil sige, at et barn i en kortere eller længere periode bor på en institution eller hos en plejefamilie i stedet for hos sine forældre. Juridisk set er der tale om en anbringelse uden for hjemmet, når kommunen har været involveret i beslutningen om, at barnet skal væk fra hjemmet. De fleste anbringelser uden for hjemmet foregår med forældrenes samtykke og kaldes derfor frivillige anbringelser.
En tvangsfjernelse vil sige, at kommunen fjerner et barn fra dets hjem mod forældrenes vilje. I Lov om social service kaldes det 'anbringelse uden samtykke’. Som oftest er målet med tvangsfjernelsen, at barnet skal væk fra hjemmet i en periode for at undgå at lide overlast, men at det siden skal kunne vende tilbage til sine forældre. Dette sker dog ikke altid.
Den russisk-amerikanske psykolog Abraham Malsow lavede i 1943 en grafisk fremstilling af de menneskelige behov i den såkaldte maslowske behovspyramide. Hans påstand er, at behovene må opfyldes nedefra i pyramiden. Man må altså have dækket behovet for mad, vand, varme osv., før man kan gå i gang med at dække behovet for fysisk og social sikkerhed.